Hvad er en utilsigtet hændelse?

En utilsigtet hændelse (UTH) er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. En utilsigtet hændelse kan kendes ved, at man som patient eller pårørende tænker:

“Det der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for mig eller min pårørendes behandling. Jeg vil være sikker på, at fagfolkene lærer af denne fejl, både på det aktuelle behandlingssted men også generelt i sundhedsvæsenet”.

Hændelsen er utilsigtet, fordi de fagfolk der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre. De vil tværtimod gerne være hændelsen foruden.

Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i arbejdet, misforståelser eller tab af information.

Oplever du eller en af dine pårørende at have været udsat for en utilsigtet hændelse, som er relateret til behandling her i Neurohuset, bør det registreres.

Du kan selv indberette via dette link: https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/#

Giv meget gerne besked til sekretæren, såfremt du oplever en utilsigtet hændelse.